Debians sikkerhedsbulletin
DSA-3206-1 dulwich -- sikkerhedsopdatering
- Rapporteret den:
- 28. mar 2015
- Berørte pakker:
- dulwich
- Sårbar:
- Ja
- Referencer i sikkerhedsdatabaser:
- I Debians fejlsporingssystem: Fejl 780958, Fejl 780989.
I Mitres CVE-ordbog: CVE-2014-9706, CVE-2015-0838. - Yderligere oplysninger:
-
Adskillige sårbarheder blev opdaget i Dulwich, en Python-implementering af de filformater og protokoller, som anvendes af versionskontrolsystemet Git. Projektet Common Vulnerabilities and Exposures har registreret følgende problemer:
- CVE-2014-9706
Man opdagede at Dulwich tillod skrivning til filer under .git/, når arbejdstræer blev checket ud. Det kunne føre til udførelse af vilkårlig kode med rettighederne tilhørende brugeren, der kører en applikation baseret på Dulwich.
- CVE-2015-0838
Ivan Fratric fra Google Security Team fandt et bufferoverløb i C-implementeringen af funktionen apply_delta(), som anvendes når der tilgås Git-objekter i packfiler. En angriber kunne drage nytte af fejlen til at forårsage udførelse af vilkårlig kode med rettighederne hørende til brugeren, der kører en Git-server eller -klient baseret på Dulwich.
I den stabile distribution (wheezy), er disse problemer rettet i version 0.8.5-2+deb7u2.
I den kommende stabile distribution (jessie), er disse problemer rettet i version 0.9.7-3.
I den ustabile distribution (sid), er disse problemer rettet i version 0.10.1-1.
Vi anbefaler at du opgraderer dine dulwich-pakker.
- CVE-2014-9706