Debians sikkerhedsbulletin

DSA-2233-1 postfix -- flere sårbarheder

Rapporteret den:
10. maj 2011
Berørte pakker:
postfix
Sårbar:
Ja
Referencer i sikkerhedsdatabaser:
I Mitres CVE-ordbog: CVE-2009-2939, CVE-2011-0411, CVE-2011-1720.
Yderligere oplysninger:

Flere sårbarheder blev opdaget i Postfix, en mailoverførselsagent. Projektet Common Vulnerabilities and Exposures har registreret følgende problemer:

  • CVE-2009-2939

    postinst-skriptet gav postfix-brugeren skriveadgang til /var/spool/postfix/pid, hvilket måske kunne gøre det muligt for lokale brugere at iværksætte symlinkangreb, som overskriver vilkårlige filer.

  • CVE-2011-0411

    Implementeringen af STARTTLS begrænsede ikke på korrekt vis I/O-buffering, hvilket muliggjorde manden i midten-angreb i forbindelse med indsættelse af kommandoer i krypterede SMTP-sessioner, ved at sende en kommando i klartekst, som blev behandlet efter TLS var på plads.

  • CVE-2011-1720

    Et heap-baseret read-only-bufferoverløb gjorde det muligt for ondsindede klienter at få smtpd-serverprocessen til at gå ned, ved hjælp af en fabrikeret SASL-autentifikationsforespørgsel.

I den gamle stabile distribution (lenny), er dette problem rettet i version 2.5.5-1.1+lenny1.

I den stabile distribution (squeeze), er dette problem rettet i version 2.7.1-1+squeeze1.

I den ustabile distribution (sid), er dette problem rettet i version 2.8.0-1.

Vi anbefaler at du opgraderer dine postfix-pakker.